Om NEOSTRATA

NEOSTRATA er avanceret hudpleje, udviklet af de to læger, som oprindeligt opdagede og tog patent på teknologien bag alfahydroxysyre (AHA) – en af hudplejebranchens absolut største innovationer. De to læger er enestående på hvert deres område og har løbende gjort fremskridt, skabt videnskabelige innovationer og gennemført kliniske studier, som er offentliggjort i alle de store medicinske og dermatologiske fagtidsskrifter.


Et partnerskab med markante resultater

De to lægers partnerskab tog sin begyndelse i 1966 på Temple University i Philadelphia. De var fælles om en passioneret interesse for videnskab og forskning, en fascination af huden og en vilje til at hjælpe patienter med alvorlige hudsygdomme. Det vurderes, at mere end 50% af alle hudproblemer skyldes nedsat cellefornyelse i stratum corneum, og derfor var de to læger fast besluttede på at udvikle en velfungerende måde at påvirke dannelsen af nye hudlag. Mens lægernes tidlige forskning især havde fokus på behandling af psoriasis og ichthyose, har de i de seneste år udvidet deres arbejdsfelt til også at omfatte en lang række hudrelaterede problemer. Deres indsats har ført til vigtige opdagelser inden for behandling af ichthyose og psoriasis, men derudover har de engageret sig i arbejdet med tør hud, acne og mange andre tilstande, som er knyttet til problemer med cellefornyelsesprocessen i huden.

Studiet, som blev startskuddet til det hele

I forbindelse med et studie, som havde til formål at vurdere naturlige og fysiologiske stoffer og deres effekter på patienter med ichthyose, opdagede Dr. Van Scott og Yu, at en bestemt type naturligt forekommende stoffer har en grundlæggende effekt på udviklingen, modningsprocessen og fornyelsen i både normale og syge hudceller. Patienter med ichthyose begyndte at få normal hud, når man havde tilført disse stoffer, og de to læger tog imod opdagelsen med stor begejstring. De gav stofferne navnet alfahydroxysyrer (AHA) og søgte deres første patent i 1975. Siden da har Dr. Van Scotts og Dr. Yus opdagelser dannet grundlaget for en lang række forskellige sammensætninger, som forbedrer huden.

Udviklingen fortsætter

Dr. Van Scott og Dr. Yu har i dag mere end 120 patenter på sammensætninger og behandlinger, og der er yderligere patenter undervejs. Mere end 50 års forskning og klinisk erfaring udgør grundlaget for udviklingen af de avancerede hudplejeprodukter fra NEOSTRATA, og stadig i dag er forskningen bag NEOSTRATA helt på forkant med udviklingen.


Pionerer i hudpleje

Grundlæggerne af NEOSTRATA, Dr. Eugene Van Scott og Dr. Ruey Yu, er internationalt anerkendte for deres banebrydende opdagelse af alfahydroxysyrernes (AHA) betydning for huden. Dr. Van Scott arbejdede i mere end 15 år som chef for det amerikanske National Cancer Institute, inden han kom til Temple University's hospital for hud- og kræftsygdomme. Han har i årenes løb modtaget en lang række store og prestigefyldte priser, bl.a. for sin enestående forskningsindsats inden for hudkræft. Dr. Van Scott er desuden optaget på listen over "Masters in Dermatology", som udarbejdes af American Academy of Dermatology. Dr. Yu, som er uddannet som dermatologisk farmakolog, startede som docent på hospitalet for hud- og kræftsygdomme ved The Temple University. Her stod han i spidsen for en omfattende dermatologisk forskning, da han første gang mødte Dr. Van Scott.

Dr. Eugene Van Scott
Dr. Eugene Van Scott

Dr. Ruey Yu
Dr. Ruey Yu